Personaleudvikling

Hos Dental Management tilbyder vi kurser, uddannelser og workshops direkte ude på klinikken. Vores workshops er altid individuelt tilrettelagt i tæt samarbejde med dig som klinikejer. På den måde sikrer vi, at undervisningen stemmer overens med dine visioner og missioner for klinikken.

Vi brænder for at skabe trivsel og bæredygtige arbejdsmiljøer. Derfor lægger vi vægt på at arbejde med hele teamet – fra ledelse til medarbejdere – for at sikre sammenhæng og fælles udvikling.

Vores mål er at skabe varige resultater gennem tilpasset rådgivning og inspirerende undervisning.

Velkommen til vores kursusprogram 2025

Tandklinikker står over for en konstant udvikling i en dynamisk branche, hvor medarbejdere søger nye muligheder for personlig og faglig vækst, spændende udfordringer og større medansvar. Der er nu vigtigere end nogensinde, at klinikkens personale er veluddannet, kompetent og motiveret.

Vores mission er at uddanne og rådgive klinikteams inden for deres specifikke fagområder, så de er klædt på til at tackle hverdagens udfordringer med selvtillid og faglig stolthed.

I 2025 bygger vi videre på vores erfaring og tilbyder nu en unik kombination af fælles kurser og individuelle kurser direkte på klinikken. De fælles kurser skaber et inspirerende læringsmiljø, hvor deltagere kan udveksle erfaringer på tværs af klinikker og få ny indsigt. De individuelle kurser og rådgivning sikrer en målrettet tilgang, der tilpasses de unikke behov og udfordringer, som jeres klinik står overfor.

Med mere end 35 års erfaring i branchen, samarbejde med over 200 klinikker, dialog med mere end 600 medarbejdere og 22 års klinisk erfaring, besidder vi en dyb indsigt i de udfordringer, tandklinikker møder i deres dagligdag. Vores løsninger er derfor ikke blot gennemtestede, men også skræddersyet til branchens særlige behov.

Vores motto, "Vi skaber trivsel," afspejler vores dedikation til at dele vores ekspertise gennem engagerende kurser, workshops, coaching og ledelsesrådgivning. Vi tror på, at trivsel og stærke kompetencer går hånd i hånd, og vi ønsker at være jeres partner i udviklingen af et stærkt og velfungerende klinikteam.

Med kurserne for 2025 præsenterer vi en innovativ tilgang, der kombinerer praktisk relevans med spændende læring. Vi stræber efter at levere indhold, der ikke blot er relevant for klinikkens dagligdag, men også inspirerende og motiverende for deltagerne.

Vi inviterer dig til at udforske vores kursusudbud og finde netop de muligheder, der passer til jeres behov. På de følgende sider finder du en oversigt over vores kurser samt oplysninger om tilmelding.

Vi ønsker dig god fornøjelse med læsningen – og glæder os til at hjælpe jer videre i 2025!

Er du i tvivl om, hvad der passer bedst til jer?

Er du usikker på, om I skal vælge et kursus direkte på klinikken eller et af vores fælleskurser? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi står klar til at guide dig, så du får den løsning, der bedst matcher jeres behov og ønsker.

Uanset om det handler om at styrke hele teamet samlet på klinikken eller få ny inspiration i samspil med andre klinikker, hjælper vi dig med at træffe det rette valg.

Kontakt os – vi er her for at hjælpe!

Om du vælger fælles kurser eller individuelle workshop på klinikken, er det for dig som: 

  • Ønsker et motiveret team
  • Oplever at konflikter fylder i hverdagen
    • Mangler et stabilt flow
  • Ønsker at være en stærk og inspirende leder
  • Mangler ledelsesværktøjer
  • Ønsker bedre balance 

 

"Dit mål som tandlæge er, at patienterne er bedre stillet når de går end når de kommer 

-

Vores mål er at din klinik er bedre stillet når vi slutter end når vi starter."

 

Dental Management

Vi skaber trivsel


Individuelt tilpasset rådgivning

Hos os er din klinik altid i centrum. Vi lægger vægt på at løse netop de problemstillinger, I står overfor, og derfor tilpasser vi vores rådgivning til jeres unikke behov. Vores fremgangsmåde består af tre vigtige trin:

1. Forståelse af problemstillingen

Vi starter med en dybdegående samtale med dig som klinikejer og eventuelt dit team. Her går vi i detaljer med udfordringerne for at få en klar forståelse af situationen. I nogle tilfælde kan vi også anbefale en trivselsmedarbejdertest for at få et endnu dybere indblik i teamets dynamik.

 

2. Analyse og klarlægning

Efter samtalerne analyserer vi de indsamlede informationer grundigt. Vi identificerer og tydeliggør de centrale problemstillinger, som vi derefter drøfter med dig som klinikejer. Dette sikrer, at vi er helt på linje, før vi bevæger os videre.

3. Løsning og implementering

Med udgangspunkt i vores mange års erfaring og best practice udarbejder vi en konkret anbefaling til, hvordan problemstillingen kan løses. Sammen beslutter vi, hvordan løsningen skal implementeres – det kan være gennem workshops, målrettet undervisning eller individuel coaching.

Vi arbejder målrettet og struktureret for at sikre, at løsningerne ikke kun er relevante, men også skaber varige resultater for din klinik.


Vi samarbejder med klinikker over hele landet

Hvordan kommer vi i mål?

Med vores mange års erfaring fra klinikbranchen tilbyder vi rådgivning, der er både relevant og praktisk anvendelig. Vi kombinerer vores dybe indsigt med best practices fra over 100 klinikker for at finde løsninger, der er gennemtestede og effektive.

Når vi arbejder med din problemstilling, trækker vi både på vores omfattende erfaring og på konkrete eksempler, der har hjulpet andre klinikker i lignende situationer. På den måde sikrer vi, at vores rådgivning ikke blot er teoretisk, men også værdifuld og målrettet til netop dine behov.

Dental Management

“Efter at Camilla fra Dental Management besøgte vores klinik for at dele deres værdifulde redskaber og indsigt i den intelligente aftalebog, har det virkelig gjort en positiv forskel for vores teamarbejde og evne til at holde vores bøger fyldte.
Det har været en øjenåbner for os alle, idet vi nu ser det som en fælles opgave at sikre, at vores aftalebog er velbooket.
Vi har fået de nødvendige redskaber til at være opmærksomme på vigtige detaljer, når patienterne booker deres tider, og de mange små tips og tricks har vist sig at være uvurderlige i vores travle hverdag.
Nu arbejder vi alle mod et fælles mål om at optimere patientrejsen og have fyldte bøger. Dette har ikke kun forbedret vores effektivitet, men har også tilføjet en sjov dimension til vores arbejdsdag igen. Vi er dybt taknemmelige for den indsigt og støtte, som Camilla og har bidraget med, og vi ser frem til at implementere yderligere læring i vores klinik.”

KA, Tandlægerne Hørsholm

Dental Management

“Det har 100% hjulpet med at få den gode stemning tilbage. Camilla har klart de kompetencer, der skal til for at vende bøtten til det positive. Alle burde have en Camilla i sit liv, og hvis ikke det kan lade sig gøre så i det mindste et forløb hos hende. Hun har gjort en kæmpe forskel både for mig personligt, men også for klinikken.”

Tandlægerne Humlebæk

Dental Management

“Jeg har deltaget i klinikkoordinator uddannelsen hos Dental Management. Uddannelsen er godt tilrettelagt og da holdene er små, giver det plads og tid til at tale om og løse de konkrete udfordringer man har på klinikkerne, samt gøre uddannelsen relevant for dem der deltager. Med Niels’ imponerende struktur og viden om god ledelse, Camillas utrolige måde at læse mennesker og undervise andre passioneret og overbevisende og sidst, men ikke mindst Jannies store viden om alle de administrative opgaver, føler jeg mig nu klædt godt på til at lede mit personale med hjertet. Uddannelsen har styrket mine kompetencer inden for ledelse, struktur og personalehåndtering, samt hvordan vi som team kan blive skarper i vores patienthåndtering.
Jeg kan på det kraftigste anbefale selv den mindste klinik at sende deres medarbejdere på denne uddannelse, det behøves nemlig ikke være tandlægen der sidder med alle de administrative opgaver, lad klinikassistenten eller tandplejeren komme til, så tandlægen kan fokusere på at behandle patienter og omsætte.”

Klinikleder, Specialtandlægerne i Roskilde